Poul Ebbe Nielsen

Du er her: Hjem > Skulpturer og Relieffer
menulink
en

Skulpturer og Relieffer

At arbejde i det tre-dimensionelle plan er meget fascinerende. Man kan forme i ler og i mange andre materialer.
Har selv udarbejdet skulpturer i træ,
men i de senere år mest anvendt fedtsten eller moler.

Fedtsten er relativt blødt. Man kan således let save,
hugge og skære i stenene, som findes i mange forskellige farvenuancer.
Stenene kommer fra Grønland eller fra Afrika. Skulpturerne kan slibes helt glatte. Efter påsmøring af bivoks og polering kommer der ofte et spændende og helt uventet farvespil frem. Skulpturerne kan derefter - hvis ønsket - støbes i bronze.

Molersten er et andet og spændende materiale at arbejde med. Det har i masser af år været anvendt til lette mursten med betydelig isolerende evne.
Moleret brydes på Fur og Mors. Utrolig mange har ikke set de store og imponerende molergrave, som findes der.
Store molersten har jeg brugt både til skulpturer og til relieffer, idet man på fabrikken på Fur har brændt sten målende 12 x 25 x 50 cm.

Moleret er så blødt i strukturen, at man kan skære i det med en kniv eller save det igennem. Men pas på : er meget skrøbeligt ! Firmaet Skamol er nu begyndt at fremstille nogle finkornede plader, som også er meget bløde og som bruges til isolering af pejse og aluminiumsovne. Disse plader er meget velegnede til udformning af relieffer til senere støbning i bronze i samarbejde med Kalsingbrødrene,  www.nordiskmetalkunst.dk

 

 

Se

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by Birgitte Janniche
Login

Copyright © Poul Ebbe Nielsen - All Rights Reserved.